En del af charmen ved autocamperlivet er at vaske op i fri luft. For selv om der er en del campingpladser, hvor man kan vaske op inde i et dertil indrettet rum med varme, så har mange steder kun et udendørs opvaskested.
På den måde har jeg haft de skønneste tusmørkeoplevelser i selskab med sangdrosler og flagermus. I Banff på Skotlands nordkyst vaskede jeg op til lyden af brusende bølger, mens den saltfyldte vind hev i hår og tøj. I London vaskede jeg op, mens jeg ud af øjenkrogen iagttog de grønne papegøjer, der boede i området. Deres karakteristiske skrig var ikke til at tage fejl af.
Hvis det ikke er naturen, der holder mig med selskab - så er det mine medcampister. Man snakker så godt over en opvask, og englænderne spørger interesseret til mit arbejde og synes vist, at det er ret morsomt, at en dansker skriver specielt om deres land. Mange gode tips er kommet min vej på den måde...
Og når opvasken er overstået, trasker jeg tilbage til autocamperen i halvmørket. Der er trukket for for varmens skyld; lamperne er tændt, og min rare mand har sat vand over til te og fundet den belgiske chokolade og flasken med cognac frem.
Er der noget at sige til, at jeg holder af mit autocamperliv?
